Få dit køkken til at holde længere

Dit køkken er en investering, og derfor skal det gerne holde i mange år. Heldigvis kan du selv gøre meget for at vedligeholde dit køkken og forlænge levetiden på det. Her får du nogle simple tips til, hvordan du får dit køkken til at holde længere.

Rengøring

For at forlænge levetiden på dit køkken er det vigtigt, at du behandler det godt, og du kan komme langt med den daglige rengøring. Sørg altid for at holde overflader på bordplade og fronter rent og rengør opvaskemaskine, emhætte og ovn regelmæssigt. Det gør en stor forskel for køkkenet - både for udseendet og for holdbarheden. 


Undgå slid i skuffer og låger

Skabslåger og skuffer, der bliver brugt hver dag kan vil med tiden blive slidt. Måske oplever du med tiden, at skabe og skuffer ikke lukker glat, som de gjorde i starten. En nem måde at forebygge dette er ved at gøre det rent ofte, da snavs nemt kan sætte sig og skabe friktion.

Desuden er det vigtigt at du altid lukker dine skuffer og låger forsigtigt, så du ikke slider unødvendigt på hængslerne. 

 

Behandl bordpladen korrekt


Bordpladen er ét af de elementer i køkkenet, som bliver brugt mest. Derfor er det næsten også uudngåeligt, at den får slid og ridser. Dog kræver det ikke meget af dig at holde den ved lige og forlænge bordpladens flotte udseende og levetid.

Hvordan du skal vedligeholde din bordplade afhænger af, hvilken type bordplade du har i dit køkken. Har du en træbordplade, bør du regelmæssigt smøre den ind i olie. Har du derimod en laminatbordplade, kan du bruge en blød klud med vand og lidt rengøringsmiddel til at vaske bordpladen efter brug. Er du i tvivl om, hvordan du bedst muligt rengør din bordplade, så spørg din køkkenrådgiver og få vejledning.

Renover dit køkken på en bæredygtig måde

Er dit køkken blevet meget slidt, er det måske nødvendigt at forny det. Du behøver dog ikke nødvendigvis at købe et helt nyt køkken. Med Invitas RE:NEW koncept er det muligt at udskifte enkelte elementer i dit gamle køkken, så du kun fornyer det, der rent faktisk er nødvendigt. Det er både nemt og bæredygtigt. 


Læs mere om RE:NEW