Invita
Ikon bad badeværelse

Badeværelsesspejle

Guide: Vælg det rigtige spejl til badeværelset

Forever Oak bad

Badeværelsesmøbel Forever Oak.

Hvordan vælger du det rigtige spejl?

Et spejl giver liv til badeværelset. Det kan ofte være den dekorative faktor, der giver badeværelsesindretningen karakter. Spejlet bruger du hver dag, så det er vigtigt, at du er tilfreds med det, du vælger.

Her får du fem overvejelser, når du skal vælge nyt badeværelsesspejl:

  • Hvor mange er I om pladsen foran spejlet?
  • Hvad er den optimale placering?
  • Skal spejlet være en kontrast til eller matche badeværelsets stil?
  • Skal der være lys i spejlet?
  • Har du brug for praktisk opbevaring bag spejlet?

Stort eller lille spejl?

Et stort spejl kan få badeværelset til at virke større, da det forlænger rummet. Det er således genialt til små badeværelser.

Store spejle er drømmen, når man skal gøre sig klar, særligt hvis I er flere om pladsen foran spejlet. Samtidig med at det kan være praktisk, giver den store blanke overflade et elegant udtryk til badeværelset.

Dit spejl bør ikke være bredere end dit badeværelsesmøbel, da det skaber en ubalance. Derfor kan alle spejle tilpasses i størrelse, så det passer til dit badeværelsesmøbel.

Everline modehvid | Greb Everline Eg natur

Badeværelsesmøbel Everline.

Bad Urban sort

Firkantet eller rundt spejl?

Runde spejle kan være en flot kontrast til badeværelsets mange firkantede former. Ulempen ved et rundt spejl er, at der er mindre spejlplads sammenlignet med et firkantet spejl.

Er du ikke til det helt runde spejl, kan du vælge et ovalt spejl. De afrundede kanter er et spændende alternativ til det klassiske firkantede spejl.
Athena bad sort

Hvor højt skal spejlet hænge?

Placeringen på væggen afhænger af spejlets type og form, men som udgangspunkt bør spejlet hænge i øjenhøjde med husets laveste voksen. Vær dog opmærksom på, at hjemmets højeste beboer også kan se hele sit ansigt.

Tip: Det kan være en fordel, at spejlet ikke går helt ned til vasken, hvis du gerne vil undgå vandsprøjt på spejlet.
Athena bad skab

Spejl og opbevaring i én løsning

Skabsspejlet er til dig, der ønsker et multispejl med indbygget opbevaring. Skabsspejle fås til skydelåger, som forener det elegante og det praktiske i én løsning. Alternativt kan du vælge et skabsspejl med spejllåger på begge sider, hvor du kan inspicere frisuren fra alle vinkler.

Vi hjælper dig fra start til slut

Book et gratis designmøde, så hjælper vi dig med at nå i mål med dit badeværelse.

Athena Bad dark nature træ

Gå ikke på kompromis med belysning

Mirror-light er til dig, der ikke vil gå på kompromis med den perfekte belysning. Spejltypen har integreret og regulerbart lys i begge sider af spejlet, og giver den optimale belysning, når make-up og barbering skal være knivskarp.

Mirror-light spejle fås i højdemålene 68 cm, 84 cm og 100 cm, mens spejlbredden tilpasses dine ønsker.

Spejle med top-light har indbygget lys i den øverste del af spejlet, og giver ligesom mirror-light god belysning til hverdagens spejlsessioner.
Highline athena hvid bad

Spastemning med back-light

Back-light er til dig, der drømmer om et badeværelse med plads til wellness- og spastemning. Spejle med back-light giver et indirekte lys, som reflekteres på væggen bag spejlet. Denne type spejl kalder på luksus, afslapning og velvære.